Anmeldelse af iPhone skin fra Tezzo.dk

Jeg har modtaget et iPhone 4S skin fra webshoppen Tezzo.dk, som jeg lige vil lave en lille anmeldelse af.
Det er deres skin som hedder “IBENHOLT” jeg har fået, og jeg synes faktisk det er rigtig lækkert! Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg ikke forventet at jeg ville blive så overrasket over skinnet, og jeg havde også overvejet at pille det af efter jeg havde anmeldt det. Men sådan bliver det i hvert fald ikke.
På billedet af skinnet så det lidt mørkere ud, men jeg er faktisk glad for at det er lidt lysere end forventet, da det her er super flot.
Det var let nok at tage på – dog måtte jeg prøve et par gange, da jeg ikke er den aller bedste til at sætte sådan noget på, men heldigvis bliver skinnet ikke beskadiget eller noget som helst, hvis det ryger af og på engang imellem.
Ikke nok med at det ser super lækkert ud, så mærkes det endda også som noget træ. Der var i hvert fald en del af mine venner, som blev overrasket da jeg fortalte at det blot var et skin, og altså ikke en helt ny bagside. Det gør selvfølgelig også så der ikke kommer ridser, der hvor skinnet sidder og det efterlader overhovedet ikke nogen spor, efter du har taget det af (hvis du nu overhovedet vil det
). Dog er skinnet også lidt tykt, så hvis du vil bruge et cover samtidig kan det godt gøre, så telefonen ikke bliver beskyttet optimalt af det.
Tjek skinnet ud på Tezzo.dk, og se deres monteringsguide her!


Det er faktisk et rigtig flot skin – ku’ godt overvejes.
Er det muligt at du kan tage et billed af det?
Jeg har et billede af det, inden jeg tog det på. Det er lidt svært at tage et billede af det, når det sidder på, og ens eneste kamera er telefonen
Link →
Brug spejlet Kasper
@Emil:
Jeg havde faktisk overvejet det, meeeen kunne ikke tage et ordenligt et også kunne man også se mig. Det ville ikke være et kønt syn
Synes det er rigtig fedt – kunne dog ikke finde på at bruge det på min egen. Især ikke, hvis du har et cover på
Jeg forstår ikke hvorfor i bruger skins på jeres iPhone’s. Det ødelægger da princippet med at have en iPhone. Den er da langt kønnere uden et skin
@Frederik:
Jeg bruger ikke et cover
@Nicolai:
Jeg bruger også kun det her skin på bagsiden, men jeg synes nu at det er meget fedt
Så længe det ikke beskytter, så ser jeg ikke rigtigt nogen grund til at putte det på
@Nicolai:
Det beskytter mod ridser, men tror ikke det beskytter med fald osv.
Har selv et skin fra Tezzo! Kan varmt anbefales!
Mvh Søren
Tag et billede i et spejl og klip dig selv ud…