Årets aprilsnare
Når man kigger rundt omkring på Facebook, Twitter, YouTube osv., så kan man næsten ikke undgå at støde på en aprilsnar. Det er jo ikke den 1. april for ingenting, og det er der rigtig mange som udnytter. Én af dem er Google og de har allerede kommet ud med et par stykker, som er lidt sjove.
Den første jeg faldt over var at de har lanceret et nyt produkt til spillekonsollen NES, hvor man kan bruge Google Maps – selvfølgelig i en 8-bit version. Det kan du forresten også prøve fra din computer her.
Den anden jeg faldt over var at Google Chrome nu har lanceret en ny form for multitasking, og altså giver dig mulighed for at få flere musemarkører på skærmen på samme tid. Du kan selv prøve det her, eller se demovideoen nedenfor.
Det er selvfølgelig ikke de eneste jeg har oplevet, men det var lige dem jeg syntes var værd at fortælle om. Har du oplevet noget interessant som du vil dele med bloggen her, så skriv det endelig i kommentarfeltet nederst i indlægget!
Jeg er forresten ked af, hvis jeg har ødelagt jeres drømme om det nye Google Maps til NES…



Jeg synes ikke rigtigt, at der har været nogen videre sjove aprilsnare i år!
Jeg vil give Cathrine ret. Der har været nogle meget gode, men ikke de vildt gode