Folkene bag Minecraft kommer med nyt spil
De fleste der har fulgt med på min blog i et godt stykke tid, har nok også hørt at jeg godt kan lide spillet Minecraft en hel del. Firmaet bag, nemlig Mojang, har nu udgivet en gameplay-trailer til et spil, de er igang med at udvikle på.
Der har været en del snak i de forskellige medier som omhandler spil osv., om at der har været en retssag, om Mojang måtte bruge dette navn, da Bethesda Softworks som bl.a. står bag Skyrim og Oblivion, mente at det lå for tæt op af deres spilserie som hedder “The Elder Scrolls”. Af en eller anden grund, så har jeg ikke hørt hvordan det endte. Men det ser da ud til, at Mojang på en eller anden måde fik lov til at bruge navnet.
Spillet er et slags brætspil blandet sammen med et kortspil. Det ser rigtig spændende ud, og jeg glæder mig til at se, om det bliver noget stort. Mojang har udviklet dette spil, da der ifølge dem ikke skulle være nogle lignende på spilmarkedet. Som det ser ud til i traileren, så vil jeg også umiddelbart give dem ret.
Der er endnu ikke en fast udgivelsesdato, men de forventer, at det skulle være færdig inden året er omme. Spillet vil indtil videre komme til Windows, Mac og Linux.
Sådan som spillet ser ud nu, så er det ikke den type spil, som jeg normalt spiller. Men det ser også spændende nok ud, og jeg glæder mig til at se mere fra dem. Jeg vil ikke bedømme det helt, ud fra de små klip her. En chance vil jeg gerne give det.














Som du siger ser spillet meget spændende ud, men jeg tror ikke at det ville være noget jeg gad kaste mine penge efter
Det ved jeg heller ikke helt. Det kommer i hvert fald an på prisen, og jeg vil klart også se nogle flere videoer med det, samt læse nogle anmeldelser, når den tid kommer.
Det ser cool ud;)
Spillet ligner jo Heroes of might and magic, i hvert fald når man går i gang med en battle.
Håber de laver en demo så man lige kan teste spillet an, før man kaster penge efter det.
Fint nok spil… Dog tror jeg sku ikke det kommer til at slå minecraft
Fordi minecraft er så unikt.
Det tror jeg heller ikke. Der skal rigtig meget til at slå Minecraft. Og det tvivler jeg stærkt på, at selv Mojang kan.