Gør dine indkøb på den smarte måde

Denne artikel er skrevet af Tobias Hyldeborg.

Vi går efterhånden allesammen rundt med en smartphone i lommen, men selvom mange har taget denne nye trend til sig bruger de slet ikke alle de muligheder for at gøre livet lidt smartere ved hjælp af sin smartphone – Og det er jo sådan set det den (også) kan bruges til.

I denne artikel vil jeg komme ind på tre forskellige Apps der kan gøre din indkøbsoplevelse lidt nemmere. Én App til at finde tilbud i alle supermarkederne, en anden App til at organisere indkøbene og en tredje App til at bestille dagligvarene lige til døren.

Ud med de klassiske tilbudsaviser

De fleste af os hader at få 5 kg. reklamer ind af døren nærmest hver eneste dag. Mange af os kigger kun tilbudende i en enkel eller to aviser, men er altså stadigvæk tvangsindlagt til at modtage reklamer fra alle de andre butikker.

Når du bruger din smartphone til at tjekke tilbud sparer du både på CO2’en, og får samtidig hjælp til at organisere alle tilbudende.

Med App’en eTilbudsavis (iPhone og Android) kan du søge efter lige præcis den vare som du gerne vil finde et tilbud på, og få besked på hvilket supermarked der har tilbud på det du søger. Hvis du er en rigtigt tilbudsjæger kan du tilmed se “Top 25 tilbud” og være på forkant med ting du måske kommer til at mangle i fremtiden, og dermed spare penge allerede nu hvor produktet er nedsat i pris, i stedet for at skulle vente på et tilbud, når du rent faktisk har brug for det.

Del indkøbslisterne

Er der flere indkøbere i husstanden kan det ofte være et mareridt at planlægge indkøb. Tit ender det med at hele køleskabet er klistret til med PostIt’s, hvilken kan være ret så irriterende – Bestemt nu hvor der er et bedre alternativ.

Shopper (iPhone og Android) er en App der gør det muligt at dele indkøbslister med din partner, roommate, forældre eller hvem du nu deler dine indkøb med. Alle der er med på indkøbslisten (der kan sagtens være mere end to) kan tilføje nye produkter og varer som de mener der skal købes ind, uden at skulle til at sende SMS’er frem og tilbage som “Kan du ikke lige tage 1 liter mælk med hjem.”

Når du så befinder dig i supermarkedet hiver du blot din smartphone op, åbner App’en og har nu et overblik over hvad alle i familien har brug for. I takt med at du smider varerne i vognen trykker du blot på din smartphone, og varen forsvinder fra listen – På den måde har du et super overblik over hvad du mangler at købe ind, mens du er i supermarkedet, i stedet for at skulle frem med en kuglepen og krydse af på alle de PostIt’s du havde på køleskabslågen.

Køb ind direkte fra din smartphone

Har du en travl hverdag og har du slet ikke tid til (eller vil du hellere bruge den på noget andet) kan du vælge den nemme løsning; Få dine dagligvarer leveret til døren. Det har i lang tid været muligt at få leveret sine dagligvarer til døren hvis du lavede storkøb, men det er først for nylig at flere forskellige udbydere er begyndt at tilbyde levering, uden du behøves at købe for en halv bondegård.

Ved hjælp af Super Best’s App kan handle ind direkte fra din iPhone eller Android smartphone. Det betyder at du kan lave dine dagligvarer indkøb når som helst og hvor som helst, selvfølgelig kræver det godt nok internet men ellers kan du gøre det lige hvor du vil; Haven, bussen, toilettet, sengen osv.

Udover at handle dagligvarer direkte kan du også finde nærmeste Super Best, se deres tilbudsavis og finde interessante opskrifter via Super Best App’en.

Kender du andre Apps der gør dagligvareindkøbene nemmere – Skriv en kommentar!

Husk at abonnere på Tobias’ Facebook eller at følge ham på Twitter.

Relaterede indlæg

3 kommentarer

  1. Frederik Storm 5. juni 2012 at 22:01 - Reply

    Rigtig godt indlæg Tobias!

    Shopper er en rigtig fed app, som der også bruges hjemme ved mig. Dog bruger jeg den ikke, men min mor og far gør dog.

  2. Cathrine Kristensen 7. juni 2012 at 15:39 - Reply

    Rigtig godt indlæg Tobias, og i øvrigt er det rigtig smart! :)

  3. Jonathan 14. juni 2012 at 02:34 - Reply

    Der er jo efterhånden ikke mange ting, som en smartphone ikke kan. Shopping er kun én ud af mange ting, som man kan bruge en smartphone til. Rigtig god guide, og et par gode apps, som jeg ikke selv kendte til.

Smid en kommentar