Anmeldelse af Logitech G35

9 feb, 2012 af

Jeg har nu haft mit headset i en uges tid, og jeg tænkte at det var tid til en lille anmeldelse. Jeg bestilte det til 590 kr. (inkl. fragt) fra ProShop.dk, hvilket faktisk er en meget god pris i forhold til hvad det plejer at koste, men grunden til at det var så billigt er, at det ikke var på lager, så jeg ventede dog også over en måned. Men det var ventetiden værd!

Det er et 7.1 surround sound headset, og lydkvaliteten er i virkelig også i top. Det er muligt at slå surround fra så det kun er stereo, men det lyder virkelig kedeligt når man har vænnet sig til surround. På selve headsettet sidder der også tre såkaldte G-knapper, som kan indstilles til forskellige programmer. Dog kun til nogle bestemte programmer, da man kun kan vælge de programmer der er vist i en dropdown-menu, i indstillingerne. Med headsettet følger der også tre hovedbøjlepuder, som er puden der sidder på headsettets top så det sidder behageligt på hovedet. Der er som sagt tre forskellige, så du næsten er sikker på at det sidder behageligt lige meget hvad. På siden sidder der også et lille hjul som kan justere lydstyrken.

Mikrofonen er også støjdæmpende, og det vil sige at den fjerner så meget baggrundsstøj som muligt, så min stemme kommer klar og tydelig igennem. Mikrofonen er desuden også rigtig god! I programmet til headsettet følger der også et indbygget stemmefondrejringsprogram med, som gør at du kan ændre din stemme så du kommer til at lyde som en alien, mutant, egern og meget mere. Mikrofonen kan vippes op og ned, så den ikke er i vejen hvis du ikke bruger den. Når man vipper den op slår mikrofonen ovenikøbet også sig selv fra, så du bare kan vippe den op hvis der skal mutes. Der sidder dog også en knap på siden af headsettet, som kan slå mikrofonen fra. Når du har headsettet på, så bliver dine ører indkapslet og lukket inde så der ikke kommer så meget larm fra baggrunden og forstyrrer dig mens du spiller. Det kan dog også være et problem hvis du hører det for højt, så du slet ikke kan høre at nogen kommer ind og stiller sig ved siden af dig. Jeg taler af erfaring :P

Alt i alt så er det et fantastisk headset, som jeg kun kan anbefale andre at investere i, hvis de vil have noget ordenligt! Jeg har ikke rigtig oplevet nogle ulemper med det endnu, og det skal dog også lige siges, at selvom man har det på i 10 timer, får man hverken ondt i ørene eller noget som helst. Fantastisk!

Relaterede indlæg

Vær Social

1 kommentar

Touchscreen-handsker fra CoolStuff

27 jan, 2012 af

I denne kolde tid kender stort set alle med smartphones til dette problem. Det er rimelig svært at styre sin telefon med vanter på – eller måske endda umuligt, så derfor er der nogle geniale mennesker derude som har udviklet nogle vanter som virker til smartphones.

Første gang jeg så dem tænkte jeg “Wow, dem må jeg da eje!”, og det gør jeg så endelig nu. De virker upåklageligt på min iPhone 4S, og man rammer faktisk heller ikke forkert når man trykker, selvom ens fingre måske bliver en smule tykkere og de glider lettere rundt på skærmen. Jeg synes også at de varmer ganske udemærket, men selvfølgelig ikke som de store skihandsker som ligger på den anden side af 500 kr – men hvis du bare bruger dem til og fra skole og så videre, så er det fantastiske.

Ikke nok med at de virker til smartphones, så er der også to andre ting som jeg rigtig godt kan lide på dem. Den første er, at der er en masse små knopper på indersiden af hånden, så ens dyrebare smartphone ikke glider ud af hånden. Den anden ting er, at der sidder et lille tag (den lille flap med vaskeinstruktioner), som man også kan bruge til at pudse sin skærm med. Jeg ved ikke om det er noget specielt stof på dem her, eller om man faktisk kan gøre det med alle – men det er en super fed idé.

Jeg synes bestemt at produktet er de små 145 kr. hver, og de er uundværlige i denne kolde vintertid. Tjek dem ud på CoolStuff.dk her!

 

Anmeldelse af iPhone skin fra Tezzo.dk

14 dec, 2011 af

Jeg har modtaget et iPhone 4S skin fra webshoppen Tezzo.dk, som jeg lige vil lave en lille anmeldelse af.

Det er deres skin som hedder “IBENHOLT” jeg har fået, og jeg synes faktisk det er rigtig lækkert! Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg ikke forventet at jeg ville blive så overrasket over skinnet, og jeg havde også overvejet at pille det af efter jeg havde anmeldt det. Men sådan bliver det i hvert fald ikke.
På billedet af skinnet så det lidt mørkere ud, men jeg er faktisk glad for at det er lidt lysere end forventet, da det her er super flot.

Det var let nok at tage på – dog måtte jeg prøve et par gange, da jeg ikke er den aller bedste til at sætte sådan noget på, men heldigvis bliver skinnet ikke beskadiget eller noget som helst, hvis det ryger af og på engang imellem.

Ikke nok med at det ser super lækkert ud, så mærkes det endda også som noget træ. Der var i hvert fald en del af mine venner, som blev overrasket da jeg fortalte at det blot var et skin, og altså ikke en helt ny bagside. Det gør selvfølgelig også så der ikke kommer ridser, der hvor skinnet sidder og det efterlader overhovedet ikke nogen spor, efter du har taget det af (hvis du nu overhovedet vil det :) ). Dog er skinnet også lidt tykt, så hvis du vil bruge et cover samtidig kan det godt gøre, så telefonen ikke bliver beskyttet optimalt af det.

Tjek skinnet ud på Tezzo.dk, og se deres monteringsguide her!

Appbefaling: Miso

9 aug, 2011 af

Jeg har fået Tobias Hyldeborg til at lave en såkaldt “Appbefaling” hvor han vil anmelde Miso.

Tak til Tobias som lavede videoen. Du kan desuden følge ham på twitter og synes godt om ham på facebook.

Anmeldelse af USB-bordventilator

19 jul, 2011 af

Nu hvor det er sommer, og det – sommetider – er varmt kan man godt komme til at svede når man sidder foran computeren dagen lang. Men heldigvis har CoolStuff.dk løsningen på dette problem! De har fået et forholdsvis nyt produkt ind på siden, som er en lille bordventilator du kan stille på skrivebordet, og derefter sætte den til én af computerens USB indgange også er du kølig! I forhold til dens lille størrelse blæser den faktisk meget luft ud.

Dog er der én lille ting som er lidt irriterende, og det er at når ventilatoren står på mit skrivebord brummer den meget fordi den blæser så kraftigt, men hvis man sætter en enkelt filt-dut på den bagerste fod er det problem løst! Ledningen er en tilpas længde – måske kunne den godt være en anelse længere, men nu er det jo heller ikke fordi man skal flytte den for langt væk. Man kan let justere om den skal blæse op, ned, ligeud eller lidt skrå – ja den kan faktisk dreje 360 grader!

Jeg vil give produktet 5/5 stjerner, og det er et must-have hvis du sidder meget foran computeren, selvom vejret er godt og solen skinner!

Du kan købe produktet her for kun 100 kr!

Anmeldelse af Mafia II

12 maj, 2011 af

Jeg har nu haft Mafia II i noget tid og jeg synes at det er ved at være tid, til en lille anmeldelse af det.

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg at det er et helt vildt fedt spil! Det minder meget om Grand Theft Auto serien, men alligevel ikke så vildt meget da det forgår i 1940′erne og der er gamle biler, gamle huse og alt det som der burde være i Amerika, i 1940′erne. Det er ikke så tit at jeg bliver opslugt af spil så meget, som jeg er blevet til dette da jeg synes at det er super fedt.

Stemningen i spillet er også fedt, da det mest foregår i juletiden og så er der jo selvfølgelig også julemusik i radioen bl.a. med Dean Martin’s ”Let it Snow”.

Selve spillets handling er også rigtig fed, hvor man både skal ud og sælge ting til tankstationer, og hvor man skal røve juvelbutikker og flygte fra politet. Du kan f.eks se min video som jeg optog i går, hvor jeg sælger lidt til tankstationer rundt omkring i byen.

Hvis du er til spil, hvor man både skal køre meget i bil eller dræbe en masse mennesker, så vil du ikke blive skuffet hvis du prøver dette spil! Jeg giver spillet 5/5 stjerner!

Relaterede indlæg

Vær Social

2 kommentarer

Side 1 af 512345