Genopladelige USB-batterier

2 maj, 2012 af

Genopladelige batterier er en fantastisk løsning, og det er altid blevet brugt en del i min familie. Det er dog bare ikke altid, at man lige har stikkontakten ledig, og så kan man få et lille problem. Dét er der nu en løsning for, og den er genial! Typiske stationære computere har mellem 6 og 8 USB-porte, og for det meste er der én eller flere ledige, så hvorfor i alverden ikke udnytte det?

Jeg vil næsten kalde personerne bag disse “USB cellebatterier” for nogle genier, da det er en pisse god løsning – hvis det virker! Det må man så sandelig også sige, at det gør dette. Smid dine batterier til computeren mens du surfer rundt på nettet, læser blogindlæg eller spiller, og når du så er færdig med det, så har du nogle fuld opladede batterier.

Hvad jeg helt præcist vil bruge dem til, ved jeg dog ikke helt. Men man ved aldrig hvornår man får brug nogle AA-batterier, og det er vist sådan nogle der bruges i Guitar Hero instrumenterne, så mon ikke de finder plads dér. Det ville også være oplagt at bruge dem i fjernbetjeninger, men dog bruger min nogle mindre. Jeg kan klart anbefale disse batterier, da man ikke kan leve uden dem i dag, og det med at de er så lette at oplade er et kæmpe plus!

Når selve batteriet bliver opladet lyser der en LED pære og så snart den er opladet, så lyser den ikke mere – så du kan altid holde øje med det, på den måde. Det anbefales dog at de bliver i computeren i 5-7 timer, da man så får mest ud af dem.

Denne geniale gadget kan købes på CoolStuff.dk og der følger 2 styks batterier med i en pakke – så har du til fjernbetjeningen!

IKEA kommer nu med fladskærms-tv

20 apr, 2012 af

Vi alle kender vel til den svenske butik, IKEA som normalt sælger møbler og lignende. Men nu vil de prøve noget nyt, og snart vil de også sælge fladskærms-tv.

Normalt har jeg ikke noget imod IKEA eller noget, jeg har også selv mange af deres møbler, men det er måske ikke lige stedet jeg ville købe mit fjernsyn. Personligt ville jeg nok foretrække nogle af de store producenter og mærker som f.eks Philips eller Samsung. Deres fladskærm har dog nogle gode funktioner og muligheder, som mange andre ikke har. Der er nemlig mulighed for at afspille DVD, CD og endda også Blu-ray. Udover det så har fjernsynet også Wi-Fi så du kan gå på nettet, og det har et 2.1 højtalersystem. Det skal dog også lige nævnes, at det er et LED-tv. Det er også mulighed for USB-tilslutning og det har 4 HDMI indgange. Fjernsynets opløsning er 1920×1080 FULL HD.

Ikke nok med at det er et fjernsyn, så følger der faktisk også et TV-bord med som kan ses på billedet øverst, så du ikke skal være bange for, at du ikke har plads til din spillekonsol eller filmsamling.

Det vil være muligt at købe UPPLEVA, som fjernsynet hedder, til oktober i Danmark. Prisen vil være omkring de 5.400 danske kr.

Relaterede indlæg

Vær Social

2 kommentarer

Så kan den nye iPad købes i Danmark

23 mar, 2012 af

For blot en uge siden udkom den nye iPad i USA og ni andre lande – heriblandt også Tyskland, men i dag er det resten af verdens tur. Jeg ved at nogle Fona butikker holdt natåbent fra klokken 24 til 1, men som jeg kan kan læse mig til, så gjorde de officielle Apple-resellere, Humac ikke.

Der har allerede været rigtig mange artikler, anmeldelser og blogindlæg rundt omkring på nettet, omkring den nye iPad. Både godt og dårlig kritik, men jeg vil lige skrive nogle af dem her. Designet er jo stort set identisk med iPad 2 –  det ved jeg ikke om er godt eller dårligt, det er jo en smagssag. Den eneste forskel der er er selvfølgelig den meget større opløsning på den nye iPad, ellers er den en meget lille smule tykkere, men det er ikke noget man bemærker medmindre man står med 2′eren ved siden af.

Selvom batterilevetiden er den samme som i iPad 2, så er batteriets kapacitet hele 70 gange større, så det betyder at det vil tage en del længere tid at lade op end den gamle. Som jeg lige har været inde på, så er skærmens opløsning jo blevet en del større, og det betyder at hvis du nu ser film i Full HD (1080p), så er billedekvaliteten helt i top. Dog må du leve med nogle små bjælker nederst, men ellers skulle det se rigtig lækkert ud. Jeg har ikke selv haft mulighed for at prøve det, men jeg kunne godt tænke mig at se det!

Men ja, de fleste specifikationer har jeg vel været inde på i det tidligere blogindlæg. Men nu kan den købes i Danmark, så nu er det bare med at få brugt nogle penge! Bare lige for sjov skyld, så synes jeg lige at vi skal se en lille droptest.

Relaterede indlæg

Vær Social

3 kommentarer

USB-stik behøver ikke at koste kassen

21 mar, 2012 af

USB-stik er slet ikke så dyre, som folk går og tror. Eller det kan de være, men så er det fordi at de køber dem de forkerte steder! Hos USBshoppen.dk kan du nemlig få gode og billige USB-stik som du kan bruge til hvad som helst. Skal du have nogle skoleopgaver med til skolen, eller skal du have backup af alle dine billeder? Man kan få USB-stik med henholdsvis 2, 4, 8, 16 eller 32 GB – så der er til lidt af hvert!

Man kan ikke kun få de “normale” USB-stik derinde, for man kan også vælge i mellem en masse sjove 2 GB USB-stik. Man kan bl.a. få en hamburger, flaskeåbner og en laser.

Kan man dog godt lide at have lidt mere plads så man både er fremtidssikkeret og man kan have større filer, så kan man faktisk også få et meget billigt 16 GB stik, som endda også er på tilbud lige for tiden. Personligt så har jeg selv et på 16 GB, og det er jeg glad for. Hvis man har større filer og er for doven til at rydde op så tit, så er der også en på hele 32 GB.

Det er ikke kun USB-stik man kan købe, da hvis man er til lidt fis og ballade og gerne vil imponere vennerne, så kan man få en USB-kopvarmer og en “humping dog” under “USB tilbehør“.

Fragten er presset helt ned til kun 20 kr, og handler du for mere end 200 kr. er den gratis.

Relaterede indlæg

Vær Social

1 kommentar

Den nye iPad er offentliggjort

8 mar, 2012 af

Foto: Apple.com

Som jeg skrev tidligere, så ville Apple fremvise en ny iPad i går. Det hele gik efter planen, og der kom søreme også en ny iPad ind på scenen.

Det blev hverken en “iPad 3″ eller en “iPad HD” som rygterne lød på, da Apple vil prøvet noget nyt nu. Den kommer bare til at hedde iPad, og det bliver måske lidt svært at finde rundt i dem alle sammen for nogle mennesker, men det er jo logisk nok. Det er ligesom på biler – de har jo heller ikke versionsnumre. Det hedder f.eks. ikke en Ford Focus 5, men det kan hedde en Ford Focus årgang 1999, fordi den er bygget der. Sådan er det allerede med Apples computere – der er f.eks. en MacBook Pro 2009 og ikke en MacBook Pro 4.

Men nok om det nye navn – det er ikke dét, I venter på. Af de billeder jeg har set og udfra det jeg har hørt, så er den identisk med den gamle iPad 2. Det er kun indmaden som er blevet ændret eller udskiftet.

Der findes stadigvæk to versioner af den – én med Wi-Fi og en med 4G. Ja, den har det nye 4G indbygget så man kan surfe endnu hurtigere rundt omkring i gaden, selvom det kun er til at finde i de største byer i Danmark lige for tiden. Den nye iPad er også i både 16, 32 og 64 GB.
Den nye iPad har også en Retina skærm med en opløsning på hele 2048 x 1536 pixels, så alt sammen er i meget bedre kvalitet. Du kan prøve at se forskellen på Apples hjemmeside.

Den har også fået en ny A5X processor, som er en dual-core processor med quad-core grafik.
Kameraet har også fået en lille omgang. Kameraet bagpå er 5 megapixel  iSight med ansigtsgenkendelse på billeder. Den kan optage videoer i 1080p – altså Full HD. Batterilevetiden er den samme som 2′eren. Den er på op til 10 timers surfing på internettet over Wi-Fi samt med videoer og musik. Den er på 9 timer over dataforbindelse.

Det var det grundlæggende om den nye iPad. iPad 2 kan stadig købes – selvfølgelig til en mindre pris, men jeg kender ikke den danske pris endnu. Den nye iPad koster det samme som en iPad 2 gjorde før.

Opdateret! Den nye iPad er bygget til det amerikanske marked, så den 4G funktion der er indbygget kommer ikke til at virke i Danmark. Det er rigtig ærgerligt, da det betyder at den kun kan kører over det normale 3G eller Edge

iPad 3 kommer den 7. marts

29 feb, 2012 af

Der går altid utrolig mange rygter om hvornår Apple fremviser deres nyeste produkter, og denne gang er der søreme også blevet gættet rigtig. De fleste rygter pegede på den 7. marts, og nu har Apple selv offentliggjort at de vil tale om iPad.

Med mindre at iPad’en er i landscape mode (vender på siden), så har den heller ingen Home button, hvilket betyder at man kommer til at se meget mere til multitouch gestures. Der rygtes også at den vil have en opløsning på 2048×1536 pixels, og det er Retina display som vi også kender fra iPhone 4 og 4S. Der er også en mulighed for, at den kommer til at køre med en quad-core A6 processor, men selvfølgelig “kun” med iOS 5.

Personligt så glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvad Apple lukker ud af godteposen denne gang, og der skal sikkert også overvejes om jeg skal skaffe mig én i nærmeste fremtid.

Eventet kommer til at foregå i ‘Yerba Buena Center for the Arts’ i San Fransisco, onsdag den 7. marts 2012.

Side 1 af 1112345...10...Sidste »