Netflix kommer snart til Danmark
Nogle af jer har måske hørt om den smarte tjeneste Netflix, hvor man kan se TV-serier og film. Den geniale tjeneste kommer snart til Danmark og i følge rygterne, skulle det være omkring starten af oktober i år.
Netflix er en canadisk tjeneste som gør det muligt at leje film samt TV-serier direkte fra computeren, spillekonsollen, fjernsynet (Smart TV eller med en medieafspiller), mobilen og mange flere Internet forbundne enheder. I alt er der mere end 27 millioner brugere af tjenesten allerede, selvom den kun er tilgængelig hvis man er i henholdsvis Canada, USA, Latinamerika, Storbritannien eller Irland.
Netflix er en streamingtjeneste, hvilket betyder at man ikke skal til at downloade selve filmen eller TV-serien ned, før man kan se den. Man vælger det man vil se og derefter trykker afspil, så det vil være en god idé at lave popcornene inden man vælger filmen, da man slipper for den lange ventetid. Netflix har dog ikke offentligt sagt noget omkring danske undertekster, men personligt ville jeg ikke synes, at man kan lancere sådan et stort projekt i Danmark, uden at have det klar til danskerne 100%. Der er heller ikke offentliggjort noget omkring priserne på sådan et abonnement, men jeg vil gætte på en flad 50′er pr. måned, da det i Irland koster 7 euro og i USA 8 dollars om måneden. Der er dog mulighed for én måneds gratis prøvetid, så man kan se om det er noget man vil bruge.
Når tjenesten lander i Danmark, så tror jeg ikke at det bliver helt uden “problemer”. Firmaer som Blockbuster vil helt sikkert få det at mærke, da vi slipper for at smutte ned i den fysiske butik for at leje en film til ca. samme pris som den månedntlige, og vi slipper for det der med at aflevere den for sent. YouSee har netop også udmeldt, at de vil komme med et tilbud til Plus-kunderne hos YouSee og TDC, hvor man vil have mulighed for at se udvalgte TV-serier for 99 kr. om måneden til september. Om YouSee giver Netflix konkurrence – eller omvendt – vil tiden vise.
Du kan følge med i Netflix Danmark på deres Facebook-side her!













Det skal nok blive godt når Netflix kommer til lille Danmark
Lige pt. bruger jeg Netflix gennem en VPN.
Det bliver spændende at se, hvor stort udvalget bliver på det danske Netflix;)
Håber virkelig de får et godt udvalg, det er nok der tvivlen kan ligge pt. Hvis de ikke får et godt udvalg fra start, så tror jeg ikke Netflix får den store succes – men formår de at få et bredt udvalg i DK også så bliver det en kæmpe succes