Windows 8 – indtil videre
Jeg har i dag fået installeret Windows 8 Developer Preview på min bærbar, og i dette indlæg vil jeg skrive om mine oplevelser osv. med det. Jeg ved udmærket godt, at det kun er en Alpha version af Windows 8 og der garanteret kommer mindst 1000 opdateringer til det endnu, men alligevel vil jeg skrive om det.
Jeg indrømmer gerne, at jeg havde glædet mig lidt til at prøve det og mine forventninger var faktisk lidt høje. Jeg havde kun set lidt billeder og videoer af det, og altså ikke rigtig læst om andres oplevelser og meninger om det. Jeg installerede det på min bærbar – men jeg installerede det så jeg stadigvæk har Windows 7.
Windows 8s nye startmenu er rigtig fed og enkel, men det kan sikkert godt blive besværlig (hvis man lige som mig) har ret mange programmer installeret.
Indtil videre ligner Windows 8 rigtig meget 7′eren, men havde heller ikke regnet med andet, da det jo som sagt kun er en Alpha version. De steder som det er blevet redesignet, kan jeg dog rigtig godt lide. Luk, maksimer og minimer knapperne har fået et lidt mere friskt look, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
Jeg skrev også tidligere, at jeg havde høje forventninger osv. til det, men da jeg fik kigget det lidt igennem og prøvet det, så var det måske ikke så fedt mere. Windows 8 vil måske passe meget bedre til tablets og mobiltelefoner, end til en computer. Alt kan dog nå at ændre sig, da der stadigvæk er et par måneder til Windows 8 bliver udgivet.
Da jeg ikke kunne finde ud af at tage et screenshot i Windows 7, må i desværre nøjes med et billede jeg har fundet på internettet. Credits til arstechnica.com.



Vil også mene det er for tidligt at gøre til sit main OS. Men har brugt det en del i dag og syns, når man tænkter på det er et developer preview, at det kører rigtig godt. Der er dog stadigvæk en del problemer med rigtigt at forstå de nye funktioner og navigere, hvilket er irriterende, og kræver tilvænning…. Har dog ingen problemer haft med at komme på nogle netværk… Vi burde næsten ha en tråd hvor folk kunne dele erfaringer med Windows 8?